På toppen af design: Asko Lax reflekterer over opførelsen af Hotel Iso-Syöte

Hvordan kom du ind på arkitektur?

Da jeg var ni år gammel, købte min far en bog til mig om berømte steder og bygninger, bl.a. St Louis Arch af den finsk-amerikanske arkitekt Eero Saarinen og Chandigarh, Indiens første premierministers drømmeby, tegnet af den berømte franske arkitekt Le Corbusier. En speciel bygning i Chandigarh, som lå ved en dam omgivet af lokalbefolkningen, gjorde et stærkt indtryk på mig, og jeg besluttede, at jeg ville skabe noget lignende i mit liv.

I Pudasjärvi, den lille by i det nordlige Finland, hvor jeg blev født, var arkitektur et af de få kreative erhverv, som folk overvejede. Jeg begyndte at studere i Oulu, hvor den nærmeste arkitektskole lå. Efter et par år som designer hos verdens største bjælkehusfirma ramte den økonomiske krise i 1990'erne Finland, og det fik mig til at vende tilbage til studierne. Jeg fandt ud af, at Art Centre College of Design, en prestigefyldt skole i Los Angeles, havde åbnet en afdeling i Schweiz. Jeg har altid været interesseret i møbeldesign, så jeg søgte ind og blev optaget som den eneste finske studerende.

Selvom jeg fokuserede på møbeldesign i 90'erne, vendte jeg senere tilbage til arkitekturen. Det førte til mange spændende muligheder, såsom f.eks. at designe et bjælkehotel i Østsibirien og et bjælkehus til Kasakhstans tidligere præsident, Nursultan Nazarbayev. I løbet af det seneste årti har jeg primært arbejdet direkte med kunder, hvilket har ført mig til fascinerende projekter i bl.a. Indien. Jeg besøgte Indien for første gang i 2008, og siden da har jeg håbet, at markedet der ville åbne sig for store træprojekter, som er blevet mit ekspertiseområde.

Hvordan blev du involveret i Iso-Syöte?

Det er også en barndomshistorie. Min far var chefredaktør på en lokal avis, hvor jeg arbejdede om sommeren. Han var meget involveret i udviklingen af området og var med til at fremme idéen om at bygge et skisportssted. Da jeg var 13 år, tegnede jeg en skitse af skisportsstedet, og den blev offentliggjort i avisen i 1974. Selvom det tog næsten et årti, før projektet blev realiseret, er jeg ret sikker på, at jeg var den første til at se det for mig.

Hvad er de største udfordringer, når man bygger i ekstreme klimaer som Sibirien eller det nordlige Finland?

Det tilføjer et element af tidspres for at undgå at bygge under de hårdeste vejrforhold, hvilket kræver streng planlægning. Dette gælder i alle ekstreme klimaer. I områder med kraftigt snefald skal hele byggepladsen ryddes hver morgen. Andre steder, som i Indien, hvor jeg arbejder på et projekt, skal tagdækningen prioriteres inden monsunperioden sætter ind. Så sæsonplanlægning er den største forskel, uanset om man har med sne, regn, varme eller kulde at gøre.

Hvilken vision og kreative ramme havde du fra begyndelsen?

Jeg startede, som jeg altid gør, med at analysere området. Det lyder måske som en kliché at sige, at man skal »føle« stedet, men det er virkelig afgørende. Jeg besøger altid stedet, uanset hvor fjernt det ligger, før jeg begynder at designe. Jeg er meget afhængig af 3D-design for at få de rigtige højder og proportioner - noget, jeg har gjort siden begyndelsen af min karriere. På Art Centre i Schweiz blev vi uddannet i den samme software, som blev brugt til at designe Jurassic Park, hvilket var meget avanceret på det tidspunkt. Jeg tror, at jeg var en af pionererne, der brugte den teknik i Finland.

Til Iso-Syöte ville jeg ikke tvinge noget firkantet og kasseformet ind i et så organisk landskab. I stedet lod jeg hotellets former og funktioner følge terrænet. Det var ret nemt for mig at forestille mig, da jeg er vokset op i området. Udfordringen var at forene den kreative vision med de økonomiske begrænsninger, som ofte resulterer i mere stive strukturer. Men takket være ejeren, som altid har været åben over for nye idéer og som ønskede at bevare følelsen af den vilde omkringliggende natur, gik alt godt.

Jeg har ikke selv besøgt stedet, men jeg har set billeder fra værelserne med den storslåede udsigt og nordlys.

Ja, beliggenheden er virkelig spektakulær, idet hotellet ligger lige på toppen af fjeldet. Der er ikke noget andet hotel i Finland, der ligger på sådan et udsigtspunkt. Naturen blev derfor et oplagt udgangspunkt for designet. I praksis betød det en følelse af ydmyghed - fokus skulle være på den naturlige skønhed, og alt andet måtte komme i anden række.

Indkørslen til hotellet er omgivet af tæt skov, så den fantastiske udsigt afsløres først, når man kommer til lobbyen. Denne overraskelseseffekt var en vigtig del af designet. Nu, hvor vi tilføjer yderligere 2.000 kvadratmeter til hotellet, vil alle værelser og suiter have den samme betagende udsigt. Selv om integration med naturen er et almindeligt tema i hele verden, mener jeg virkelig, at netop denne udsigt er unik.

Det krævede store vinduer at indfange den udsigt. Hvordan påvirkede det energiforbruget i så koldt et klima?

Den største udfordring er vindtrykket mere end det er energitabet. Energi går som regel tabt gennem taget, så løsningen ligger i god isolering - noget, som vi her i Norden er ret gode til. I varmere områder er det modsatte tilfældet: God isolering hjælper med at reducere energiforbruget til aircondition.

Men store vinduer kan opvarme rummet, så det handler om at finde en balance mellem at maksimere udsigten og begrænse brugen af glas, selv om vinduesteknologien bliver stadig mere energieffektiv. Der findes også andre designløsninger, som f.eks. at bruge tagudhæng til at skabe skygge.

Du er også kendt for dine bæredygtige designløsninger - jeg har hørt, at hotellet har geotermisk opvarmning og bruger lokalt fremstillede materialer?

Det er rigtigt, men bæredygtighed handler også om, hvordan vi anvender materialer, uanset om de er lokalt producerede eller ej. Her i Finland har vi den mest avancerede bjælkehusindustri i verden. Teknologien kan selvfølgelig eksporteres, men generationer af viden - som f.eks. hvordan man effektivt genplanter og forvalter skove - er lige så vigtig.

Med hensyn til materialer bor jeg selv i et bjælkehus, som min kones forfædre byggede for 252 år siden. For mig er hemmeligheden bag bæredygtighed først og fremmest holdbarhed. Med den rette behandling af materialer og anvendelse af byggeteknikker kan vi holde CO2-en bundet i træet i mange generationer. Forestil dig, at hendes forfædre havde fulgt trenden med at bygge flade tage - hvad tror du, der ville have været tilbage til mig at renovere? Sandsynligvis en bunke savsmuld. Så det er lige så vigtigt at forstå, hvordan materialer fungerer, som hvor man får dem fra. Du er nødt til at lære reglerne såsom at vedligeholde træet og sørge for, at vandet ledes væk med skrånende tage og ordentlige tagudhæng. Kort sagt synes jeg, at arkitekter burde have mindre egoer og større tage.

Jeg havde tænkt mig at spørge dig om dit drømmeprojekt, men eftersom du lavede din første skitse af hotellet, da du var 13 år, falder Iso-Syöte måske allerede ind under den kategori?

Frank Lloyd Wrights karriere foregik gennem en vanskelig periode, før han designede det ikoniske Fallingwater i 1935, da han var i 60'erne. Fallingwater blev et vendepunkt, som gav hans karriere nyt liv og førte til endnu større succes. Jeg er også i 60’erne, og hvis vi ser Iso-Syöte som mit »Fallingwater«, håber jeg, at der stadig er meget tilbage for mig at opnå.

En af de ting, jeg ser frem til, er at vende tilbage til møbeldesign, som var mit fokus, før jeg lagde alt andet til side for at designe hotellet. Nu driver jeg et møbelfirma sammen med min søn, hvor vi allerede har skabt en kollektion af stole, og vi arbejder i øjeblikket på at udvide sortimentet yderligere.

SAPA Producent/kunde: Alutec Oy

SAPA Produkter: SAPA 4150 og SAPA 5050

Arkitekt: Asko Lax

Projektnavn: Iso-Syöte

Fotograf: Jouni Ketola