POM Voldsløkka Skole: En Lektion i Alsidig Bæredygtighed og Innovativ Design

Voldsløkka Skole og Kulturstation, et samarbejde mellem SPINN Arkitekter og Kontur Arkitekter, er et enestående eksempel på bæredygtig arkitektur i Oslo. Projektet kombinerer moderne skolefaciliteter med kulturelle områder såsom sceneområdet for musik og dans.

Med fokus på energieffektivitet har bygningen solpaneler og innovative løsninger, der gør det muligt at generere mere energi, end den bruger. Men det handler ikke kun om energieffektivitet - designet lægger vægt på fleksibilitet og fællesarealer, som er til gavn for både elever og det omgivende samfund. Vi bad Miriam Sivertsen fra SPINN Arkitekter om at give os en rundvisning.

Hvordan kom du ind på arkitektur?

Min oprindelige plan var at melde mig til militæret, men da Norge gik ind i krigen i Afghanistan, måtte jeg genoverveje. Jeg vendte tilbage til en liste med karrieremuligheder i alfabetisk rækkefølge. Jeg kom ikke særlig langt - kun til 'A' - og sådan endte jeg med at blive arkitekt. Det føltes rigtigt, og jeg har ikke fortrudt sidenhen.

Er Voldsløkka dit første skole- eller kulturprojekt?

Nej, jeg har arbejdet med andre skoleprojekter, før jeg kom til SPINN Arkitekter i 2017, herunder folkeskoler. Men Voldsløkka er det største projekt, jeg har arbejdet med, og det er unikt, fordi det kombinerer uddannelses- og kulturlokaler.

Hvad er forskellen på at designe en skole i forhold til andre bygninger?

At designe en skole kræver en masse samarbejde. Du skal tale med elever, lærere, skoleledere og samfundsgrupper. Man skal også tænke på de specifikke behov hos musikere eller dansere, som måske skal bruge de samme lokaler. Det er ikke en standardløsning, som man f.eks. bruger på hoteller. Hver gruppe, der deler lokalet, har forskellige behov, og vores opgave er at omsætte disse behov til et teknisk design, der fungerer for alle.

Voldsløkka siges at være en af de mest bæredygtige skoler i verden. Kan du fortælle os mere om den?

Bæredygtighed var en central del lige fra planlægningsfasen. Vi fokuserede på modstandsdygtighed, generalitet og fleksibilitet - selv om disse begreber ikke betyder meget, hvis man ikke implementerer dem ordentligt. For os betød det, at bygningen skulle kunne tilpasses fysisk til de forskellige grupper, der skulle bruge den. De interne strukturer krævede f.eks. fleksible vægge, hvilket betød et tæt samarbejde med håndværkerne for at sikre, at alt kunne gå op i en højere enhed.

Vi havde også strenge krav til materialerne. For eksempel valgte vi omhyggeligt den træsort, der skulle bruges indvendigt, og fokuserede på at gøre det udvendige bæredygtigt. Disse valg forøgede byggeomkostningerne, men de sikrede også, at bygningen ville holde længere. Vi tog højde for hele bygningens livscyklus, herunder hvordan den kan skilles ad med minimalt affald - f.eks. hvordan skruerne kunne fjernes og genbruges.

Fleksibilitet betyder også delte rum. Øvelseslokaler og sceneområder kan bruges af skolen om dagen og af samfundsgrupper eller kunstnere om aftenen. Vores mål var fælles ejerskab af disse rum mellem de forskellige grupper, der bruger dem - black box-teatre og lydstudier af høj kvalitet er nu tilgængelige for både elever, professionelle og interesserede folk ude i lokalsamfundet.

I  integrerede også vedvarende energi i designet?

Ja, vi installerede solceller på både tag og vægge. Vi ville gerne have installeret endnu flere, men vi kunne ikke få de nødvendige tilladelser på grund af reglerne for beskyttelse af kulturarven. På de nye dele af bygningen maksimerede vi alligevel antallet af paneler. På taget brugte vi flade standardpaneler, mens vi på facaden ud mod boulevarden brugte vinklede varianter med en grøn farve for, at de skulle falde ind i omgivelserne. Vi ville ikke bare sætte sorte paneler på facaden - de skulle blive en del af det samlede æstetiske udtryk.

Apropos æstetik, hvad var din vision med designet?

Området omkring Voldsløkka Skole er velkendt for offentligheden, men også for mig personligt. Jeg boede der i syv år, så jeg stiftede bekendtskab med træerne langs boulevarden og så, hvordan de ændrer sig på de forskellige årstider. Vi ønskede, at facaden skulle harmonere med de høje træer og variationen i deres blade. Der var strenge retningslinjer i lokalplanen - alt lige fra bygningens længde og bredde til kravet om gennemsigtigt glas i stueetagen, så forbipasserende kan se ind.

Men vi ønskede ikke, at bygningen skulle have et typisk kontorlayout med vinduesbånd. Vi brugte solceller til at lege med vinkler og perspektiver og optimerede deres placering for at fange så meget sollys som muligt, samtidig med at vi bevarede et rent æstetisk udtryk. Det var en balancegang mellem lovkrav og vores kreative vision, hvor vi forsøgte at få den rektangulære bygning til at passe ind i sit naturlige miljø.

Bæredygtighed kan være svært at genkende for almindelige mennesker. Ved folk, at Voldsløkka Skole er så bæredygtig?

Det er et godt spørgsmål. Vi antager ofte, at folk selv vil søge den information, men det sker sjældent. Heldigvis har dette projekt fået stor medieopmærksomhed på grund af stedets synlighed og historiske betydning, hvilket har skabt muligheder for at diskutere bæredygtighed med forskellige grupper. Vi er også en del af EU-projektet ARV, som har til formål at fremme bæredygtig arkitektur i hele Europa, hvilket har været med til at øge opmærksomheden, og vi har også engageret elever i diskussioner om projektet. Vi har holdt præsentationer for at forklare, hvordan solcellerne fungerer, og det har også været lærerigt for dem.

Hvad var det mest udfordrende ved projektet?
Krigen i Ukraine og COVID-19-pandemien var de største udfordringer. Krigen skabte mangel på materialer som f.eks. stål og visse typer træ. Det blev faktisk en lektion for os i at forstå, hvor disse materialer kommer fra. Under COVID-19 var vi nødt til at tilpasse os at arbejde på afstand af hinanden, hvilket er svært for et projekt, der normalt kræver samarbejde ansigt til ansigt. Meget af arbejdet foregik via Zoom, men vi var også stærkt afhængige af Building Information Modelling (BIM). Vi skabte en så detaljeret 3D-model, at det i mange henseender føltes, som om vi kunne udføre hele projektet på afstand. Vi har brugt BIM før, men aldrig i denne skala. Det gav os mulighed for at integrere alt fra ventilationssystem til arkitektoniske detaljer i én sammenhængende model.

Her til sidst, har du et drømmeprojekt?

Jeg brænder for bæredygtighed og elsker at arbejde med uddannelsesprojekter - fra børnehaver til universiteter. Men mit drømmeprojekt ville være et, hvor jeg kunne være med fra starten uden de mange begrænsninger, der normalt findes. Jeg vil gerne sætte mere fokus på de rum, der findes mellem hovedrummene - korridorer og fællesområder - de »demokratiske rum«, hvor alle interagerer og har lige stor værdi. Disse rum bliver ofte overset, men for mig er de de vigtigste. Mit drømmeprojekt ville være at designe en bygning, hvor vi har budget til at udvide og forbedre disse fællesrum, samtidig med at vi holder fast ved de bæredygtige principper.

SAPA Producent/kunde: H-fasader GlassTeam AS

SAPA Produkter: SAPA 1086, SAPA 2086 og SAPA 4150

Arkitekt: Spinn Arkitekter og Kontur Arkitekter

Projektnavn: Voldsløkka skole og kulturstasjon

Fotograf: Finn Ståle Felberg