De fleste af de bygninger, vi skal bruge i fremtiden, er allerede bygget – det skal vi udnytte
Som alle andre brancher er byggebranchen præget af bevidstheden om klimaforandringer, og hvad vi skal gøre for at reducere udledningen af drivhusgasser. Derfor stilles der en række krav til nye bygninger – blandt andet når det gælder materialevalg, energieffektivitet og miljøvenlige energikilder.
Dette er naturligvis godt og helt nødvendigt. Der er imidlertid grund til at stoppe op og tænke lidt over, hvor meget nye bygninger rent faktisk bidrager i det samlede billede. For det er nemlig sådan, at 80-90 % af de bygninger, vi skal bruge i fremtiden, allerede er bygget. En stor del af nøglen til reduceret udledning af drivhusgasser fra bygninger ligger derfor i at gøre noget ved disse bygninger, da det giver langt større gevinster end at bygge nyt.
En livscyklusanalyse fra SINTEF (Norge) viser, at renoveringsprojekter har omtrent 50 % lavere udledning end miljøvenligt nybyggeri. Udledningsreduktionen knyttes i første omgang til genanvendelse af materialer med høj udledning, som jord, fundamenter og bærende konstruktioner i stål og beton.
Tempoet skal op
Forudsætningen for at opnå succes med renovering af eksisterende bygninger er imidlertid, at det rent faktisk sker. Det har i mindre grad været tilfældet frem til i dag. I 2020 beregnede EU, at kun 1 procent af europæiske bygninger blev renoveret med fokus på energieffektivitet pr. år. Hvis vi fortsætter med dette tempo, vil det tage op til 500 år, før bygningsmassen opnår tilstrækkelig kvalitet.
I EU’s Renovation Wave-strategi lægges der derfor op til, at antallet af bygninger, som renoveres, mindst skal fordobles de næste ti år. Dette skal blandt andet gøre, at:
Vælg de miljømæssigt bedste produkter
Selvom genanvendelse af materialer med høj udledning er en væsentlig bidragyder til klimagevinsten ved renovering, er det også vigtigt at tænke på andre miljøaspekter. Et eksempel er at vælge de miljømæssigt rigtige byggematerialer. Dette får stadig større opmærksomhed og afspejles både i offentlige regelsæt og branchestandarder/certificeringsordninger som BREEAM. Det er blandt andet vigtigt at vælge materialer som:
Aluminium er et sådant materiale og udvindes af materialer, der findes naturligt i jorden. Hele 8 % af jordskorpen består af aluminium, som betyder, at adgangen til råvarer er god. Endnu vigtigere er det, at aluminium er meget holdbart. Det faktum, at 70 % af al aluminium, som nogensinde er produceret, stadig er i brug, fortæller ganske meget om dette. Aluminium kræver desuden minimal vedligeholdelse. Det betyder reducerede driftsomkostninger og en bedre miljøprofil, eftersom der er mindre behov for at bruge vedligeholdelsesprodukter.
Slutteligt er det værd at bemærke, at aluminium kan smeltes og genvindes, uden at egenskaberne eller kvaliteten forringes. Det er med andre ord et cirkulært produkt og har egentlig ikke noget ”end of life”. Det er meget vigtigt i en tid, hvor der lægges stadig større vægt på cirkulær økonomi og genvinding af materialer, både når det gælder renovering og nybyggeri.
Hos SAPA tager vi dette alvorlig og bruger genvundet CIRCAL-aluminium fra tidligere byggeprodukter i produktionen af nye produkter. Dette gør CIRCAL til den aluminiumstype i verden med lavest CO2-aftryk.
Fuld valgfrihed
En anden fordel ved aluminium er valgfriheden og fleksibiliteten. Materialet giver rigtig mange muligheder og er derfor ofte arkitekternes favorit. Aluminium kan formes på de fleste tænkelige måder, så vinduer og facadeprofiler kan få præcis den form, som man ønsker. Samtidig har aluminium en god vægt/styrke-ratio – det vejer meget lidt, men tåler meget.
Dermed er det muligt at montere store glaspartier uden behov for ekstra bæring i konstruktionen. Disse egenskaber gør også, at facader, vinduer og døre i aluminium kan fremstilles med meget smalle profiler, der giver et stilrent udtryk, maksimal udsigt og mest muligt dagslys.
Bild 1: S-huset, Halmstad Högskola, SE (Preconal)
Bild 2/3: Rånåfoss kraftstasjon, NO (NorDan)