For at se indholdet skal du aktivere markedsføringscookies, ved at klikke på knappen nedenfor.
Cookie-indstillinger
Store glasflader, dagslys og udsyn er de bærende elementer i Norges grønneste skole. I den prisbelønnede bygning, hvor det nye Horten gymnasium har til huse, har naturmaterialer og dristige miljøvalg sat standarden for fremtiden.
Vestfold Fylkeskommune bestemte sig i 2015 for at blive Norges grønneste fylke. Derfor var det naturligt at satse på en stærk miljøprofil, da de skulle opføre et nyt gymnasium i Horten. De foretog et ambitiøst valg ved at beslutte sig for et miljøklassificeringssystem, der integrerer bæredygtig tænkning på alle niveauer.
– Det har været en spændende proces. Alle var indstillet på at løse dette både miljømæssigt og arkitektonisk og desuden imødekomme alle ønsker fra bygherrens og brugernes side, siger arkitekt Grethe Brox-Nilsen hos LINK arkitektur.
Bygningen rummer fire etager plus en underetage og et teknikrum på taget samt en fordelingsgang, der løser de fleste problemer med logistik, afstande i bygningen og adgang. Endvidere har det været vigtigt at bevare nærheden til parken udenfor.
Der har været et ønske om at trække den omkringliggende park ind i bygningen og derved skabe en stærk samhørighed med de naturlige omgivelser omkring skolen. Ideen er konkretiseret ved at videreføre stierne fra den historiske del af parken frem til skolen og videre ind gennem bygningen. Skolen åbner sig mod parken på en måde, der får bygningen til at fremstå inkluderende og åben.
– Gaden slynger sig gennem bygningen og forbinder os med resten af parken. Glasfacaderne giver godt dagslys og udsyn. Du kan hele tiden orientere dig om, hvor du er, og det giver en god kontakt til udendørsområdet omkring skolen, forklarer Brox-Nilsen.
Horten Videregående skole opfylder både standarden for passivhuse og plusenergihuse. Bygningen har 3700 m2 solcellepaneler, 13 jordvarmebrønde, vandbåren varme og betydelig isolering i vægge og lofter. De strenge krav til giftindhold, transportudslip, genanvendelsesgrad og tæthed betød, at alle materialer skulle nøje overvejes.
– Vi spekulerede virkelig på, hvordan det her skulle kunne lade sig gøre. Vi havde ikke så mange referencebygninger at kigge på, og det her er et byggeri, hvor der stilles væsentligt højere krav end blot tekniske forskrifter. Hvilken type materiale skal vi bruge, når vi for eksempel ikke kan bruge beton? Vi endte med massivt træ, fortæller arkitekten.
Materialepaletten er baseret på brug af miljøvenlige materialer, og både facade, gulv og hovedtrappe er fremstillet af træ. Inden døre er der brugt egetræ og egeparket. Udenfor har arkitekten valgt ubehandlet langsomtvoksende fyr. Træværket giver en blød kontrast til de store glasfacader, der holdes sammen af genanvendelige aluminiumprofiler fra
Hydros datterselskab Sapa. Resultatet er en kompakt og lun bygning med fantastiske lysforhold.
– Det har været en udfordring at bevare dagslys og udsyn, når bygningen er så kompakt, især i klasseværelser og andre brugsrum som vender mod atriet, fortæller Brox-Nilsen.
Løsningen blev at bygge balkoner på den ene side af atriet på de øvre etager. Tanken var, at alle sektioner skulle lede frem til atriet, som også er det vigtigste opholdsrum på skolen. Skolens afdelinger ligger i kort afstand til dette rum, og det er let at orientere sig; desuden giver rummet en følelse af tilhørsforhold.
Der blev anvendt bygningsinformationsmodellering (BIM) under projektering af bygningen. BIM er digitale 3D-modeller af bygninger, som gør det muligt at visualisere, planlægge, beregne og koordinere bygninger og forbedrer og forenkler samarbejdet mellem tværfaglige teams. Brox-Nilsen fortæller:
– BIM har været en del av projektarbejdet. En sammensat model blev anvendt til at køre kollisionskontrol mellem de forskellige fag, og desuden kunne man bruge modellen til at få et overblik i 3D. På byggepladsen blev der opsat arbejdsstationer, hvor man kunne navigere rundt i modellen.
På skolen kaldes atriet for ”hjerterummet”. Det er et åbent og stort rum, der skal inkludere alle, både elever og lærere. Dette rum er selve hovedpulsåren i bygningen.
– En af hovedvisionerne for skolen var at etablere dette hjerterum, et rum hvor eleverne kunne trives, og hvor det er svært at føle sig udenfor, siger Runar Bekkhus, som repræsenterer bygherren Vestfold Fylkeskommune.
Rummet er åbent og hyggeligt og har zoner til både socialt samvær og arbejde. De store glasfacader, der udgør indgangspartiet fra både øst- og vestsiden, giver hele skolen et transparent og indbydende udtryk. En stor egetrappe sørger for den vertikale kommunikation i atriet.
– Eleverne står i kø for at komme ned til hjerterummet. I pauserne bevæger de sig ned ad trappen som en bølge for at komme derned. Dette hjerterum er blevet mindst lige så godt, som vi drømte om, siger Bekkhus.
Men brug af så store glasfelter og et gennemsigtigt tag giver udfordringer for CO2-regnskabet. En af konsekvenserne var, at isoleringen i de udvendige vægge måtte øges med fem centimeter. De store glasfacader kunne vanskeligt have været gennemført uden de isolerende egenskaber ved Sapas aluminiumprofiler.
Horten videregående skole er designet med bæredygtighed som et bærende element gennem hele værdikæden. Det har omfattet alt fra materialevalg og energiløsninger til
kildesortering på byggepladsen. Tilsammen har dette bidraget til en reduktion af drivhusgasser med mindst 40 procent sammenlignet med en referencebygning.
Bekkhus fortæller, at der har været stort fokus på kildesortering i byggeperioden.
– Vi klippede støvsugerposer op og sorterede indholdet, siger han.
Horten videregående skole vandt BREEAM Awards 2019 for den offentlige sektor. BREEAM er verdens førende miljøklassificeringssystem for bygninger. Det bekræfter, at den nye Horten videregående skole er Norges grønneste skole.
– Det er vigtigt at forstå, hvordan arkitektur påvirker miljøet. Her i projektet har vi brugt vores bæredygtighedskompas. Ikke mindst er det, vi gør nu, noget der kan holde i generationer, afslutter arkitekt Brox-Nilsen.
