For at se indholdet skal du aktivere markedsføringscookies, ved at klikke på knappen nedenfor.
Cookie-indstillinger
Text: Hanne Sofie Flem Bjørkestøl
Bæredygtighed er gået fra at være en trend til at blive en slags gylden regel for livet på jorden. Det går ud på, at vi er nødt til at leve på en måde, som sikrer, at vi får, hvad vi har brug for, uden at skade andre mennesker eller naturen. At bidrage til en bæredygtig udvikling går ud på at imødekomme dagens behov uden at ødelægge mulighederne for, at kommende generationer kan få deres behov dækket. Byggebranchen står i dag for en stor andel af det globale udslip samt energi- og ressourceforbrug. Det siger sig selv, at tiltag der gennemføres her, har stor betydning for miljøet. Der findes derfor en række standarder, som danner grundlag for at vurdere en bygnings bæredygtighed baseret på en livscyklusvurdering (Life Cycle Assessment /LCA). [1]
For at vurdere hvor stor CO2-belastning en bygning har, anvender man livscyklusvurderinger, der tager hensyn til hele bygningens værdikæde, fra råvareudvinding til konstruktion, samt drift, vedligeholdelse, nedrivning, genvinding og affaldshåndtering efter endt brug. For at dokumentere miljøprofilen på de byggevarer, der indgår i en bygning, anvender man miljødeklarationer (Environmental Product Declaration/EPD). Det gælder også for glasfacader.
Meget har ændret sig gennem de seneste 60-70 år, efter at aluminium blev taget i brug til facader. Den største ændring ligger i isoleringsevnen takket være den brudte kuldebro i aluminiumprofilet samt glas med høj isoleringsevne. I dag har vi profiler med ydelser på niveau med passivhuse, det vil sige en U-værdi på 0,8, mens glassene opnår stadig lavere værdier, der nu kan ligge under 0,5 w/m2K. Det fører til et reduceret varmetab, således at bygningen bruger mindre energi til opvarmning. Ved at tilføre facaden mere teknologi, som for eksempel installation af automatiske integrerede persienner, skodder eller elektrokromatisk glas, vil bygningen kunne reagere på ydre faktorer og skabe et bedre indeklima ved at undgå blænding samt reducere behovet for køling. Glasfacader i aluminium har en lang levetid og nedbrydes ikke over tid. Desuden kræver deres vedligeholdelse kun lidt energi og har lav CO2-emission. Aluminium kan tåle vind og vejr og øger facadens kvalitet og styrke.
Selv om en tæt facade ville have resulteret i et endnu bedre energiregnskab, er glassets evne til at lukke lys ind og give et godt udsyn to faktorer, som er væsentlige for menneskers sundhed og trivsel i en bygning. Glasfacader skaber åbenhed, noget mennesker har brug for, eftersom vi tilbringer mere end 90 % af vores tid inden døre. I rapporten «10 kvalitetsprinsipper for bærekraftige bygg og områder» leveret af Bygg21 for det norske kommunal- og moderniseringsdepartement i 2018 belyser et af de ti punkter vigtigheden af adgang til dagslys og udsyn, noget som fremmer sundhed, trivsel, læring og produktivitet. Gode lysforhold drejer sig om samspillet mellem dagslys og kunstig belysning. Hvis brugerne af bygningen har reduceret eller manglende adgang til dagslys, kan det gå ud over sundheden. Der er også forskel på udsyn og udsigt. Udsyn er muligheden for at kigge langt fra en bygning eller et lukket område for at danne sig et overblik over omgivelserne. En bygning, som giver udsyn til eksempelvis vegetation, natur og grønne arealer, er bedre for sundheden end en bygning, som ikke tilbyder dette. Tidligere var det vanskeligt at skabe store åbninger i bygningsfacaden ved hjælp af glas og aluminium. I dag kan aluminiumprofiler bære større vægt og dermed større glasflader, hvilket giver mulighed for større glasformater i facaden.
Aluminium oplever den hastigst voksende efterspørgsel blandt alle metaller i verden. De vigtigste årsager er dets lave vægt og styrke. Specielt drives efterspørgslen af en transportsektor, som er nødt til at forbedre brændstofeffektiviteten og reducere energiforbruget via lettere biler, tog og lastbiler. Desuden er aluminium nøglen til nulenergibygninger, solanlæg og emballage, der bevarer maden og kræver mindre energi at transportere. Aluminium kræver kun lidt vedligeholdelse, korroderer ikke under normale forhold og har en lang levetid.
En aluminiumlegering er en blanding af aluminium og et eller flere metaller. Hydro fremstiller legeringer med henblik på at forbedre materialeegenskaberne til bestemte formål, f.eks. styrke, glans eller formbarhed. De mest almindelige grundstoffer, som anvendes i aluminiumlegeringer, er magnesium, silicium, mangan, zink og kobber. For at fremstille profiler til vinduer, døre og facader skal man opvarme en aluminiumbarre til 500 °C og lede den gennem en presse, der er formet ligesom det færdige profil. Med den rette legering og korrekt varmebehandling opnår man utallige anvendelsesmuligheder. [2]
Kun få andre metaller har en livscyklus som aluminium. Det er korrosionsbestandigt og kan genbruges igen og igen, hvilket kun kræver en brøkdel af den energi, som anvendes til at fremstille primæraluminium. Det er dette forhold, som gør aluminium til et glimrende byggemateriale. Det er også sådan, at omkring 75 % af alt det aluminium, som nogensinde er blevet produceret, stadig er i brug. Det kræver meget energi at fremstille primæraluminium, men Hydro anvender bæredygtig energi og moderne teknologi til at producere aluminium på den renest mulige måde. I 1963 åbnede Sapas moderselskab Hydro sin første aluminiumfabrik baseret på vandkraft på Karmøy i Rogaland, Norge. Det var samtidig starten på Hydros rejse mod at blive verdens førende virksomhed inden for bæredygtig aluminiumproduktion. I dag driver virksomheden mere end 20 vandkraftværker rundt om i Norge. De leverer omkring 10 TWh ren og bæredygtig energi om året til aluminiumproduktion.[3]
Efterspørgslen efter genvundet aluminium i byggematerialer er steget i takt med bevidstheden omkring bæredygtighed og bygningers CO2-regnskab. Hydro er den første aluminiumproducent, som leverer genvundet aluminium med førsteklasses kvalitet og certificeret indhold af mindst 75 % genvundet forbrugerskrot – produktet Hydro CIRCAL. CO2-belastningen er 75 % lavere end gennemsnittet for primæraluminium i Europa og næsten 90 % mindre end det globale gennemsnit. Ved at benytte den mest avancerede sorteringsteknologi i branchen kan virksomheden levere det højeste genvundne indhold på markedet. Omsmeltning af aluminium til nye anvendelser kræver kun 5 % af den energi, som kræves til at producere primæraluminium. Jo højrere indhold af genvundet aluminium, desto lavere CO2-belastning. Denne produktionsproces er fuldt sporbar, og produktet er certificeret af den uafhængige tredjepart DNV-GL.
Fra 1. december kan Sapa tilbyde markedet sin glasfacade Sapa 4150 med Hydro Circal 75R og bidrage til at reducere CO2-belastningen fra bygninger over hele verden.
Hydro REDUXA tilbyder lavemissionsaluminium ved hjælp af vedvarende energikilder såsom vandkraft. På denne måde kan Hydro reducere CO2-emissionen per kg aluminium til mindre end en fjerdedel af det globale gennemsnit. Resultatet er aluminium med et af verdens laveste klimaaftryk på 4,0 kg CO2 per kg produceret aluminium. Det er omkring 50 % lavere end primæraluminium produceret i Europa og næsten 80 % lavere end verdensgennemsnittet. Fra 1. kvartal 2020 vil Sapas døre 2086 og vinduer 1086 være tilgængelige på de nordiske, polske og baltiske markeder.
Der findes forskellige metoder og miljøcertificeringer, der bruges som værktøjer på vejen mod bæredygtigt byggeri. BREEAM bruges i vid udstrækning i Europa, mens man i andre dele af verden, især USA og Asien, i højere grad anvender LEED og DGNB i Tyskland. Ifølge Green Building Alliance er BREEAM verdens ældste (1990) og Europas førende miljøcertificeringsværktøj til bygninger. Ved at bruge dette værktøj får byggematerialerne point i forskellige kategorier, og det vil være vigtigt for bygherren at samle point nok til at opnå den klassificering inden for BREEAM, som er planlagt. Glasfacader kan bidrage positivt i forskellige kategorier, både når det gælder levering af dokumentation, sundhed og indeklima, energi og materialer (som kan dokumenteres med blandt andet EPD’er, ECOProduct, Svanemærket mv.).
[1] https://www.standard.no/fagomrader/bygg-anlegg-og-eiendom/barekraftige-byggverk/
[2] https://www.hydro.com/sv-SE/om-aluminium/varfor-aluminium/
[3] https://www.hydro.com/sv-SE/om-aluminium/fornybar-energi-och-aluminium/
